Kommentar fra underskriftindsamling..

maj 6, 2007

af Jens Blenstrup, forfatter:

http://www.ipetitions.com/petition/radiomontage/signatures-25.html

 Hvorfor skal alle nicher lukkes ned. Vi bor i et af de rigeste samfund, men opfører os som en nærig bedste far der nægter sultne børnebørn en skide fedtemad. Er der ikke snart nogen der gider befri os fra denne uhyggelige bedstefar, så han kan blive afløst af en charmerende bredbaget storforbrugende ufornuftig levende alt-accepterende væltepeter tante Thora? Dokumentar – dansk dokumentar er anerkendt langt ud over vores egne himmelstrøg. Det er ganske enkelt utroligt dumt – når der snakkes så meget om – kompetance pis og papir – og dansk videns eksport – at lukke “virkelighedens humber og thames” – dokker banke – hvor der også klækkes talenter og doko genier der hele tiden finder på nye veje til at afsløre og beskrive den tid vi er i. Ultra lyd er umulig at leve uden. Al den viden der er samlet der, og alle de kontakter den har/og har haft i under og overgrunden af dansk litteratur siden..ja siden fanden fik sko på – den ryger bare ud. Og det på trods af at den er en dynamo for fornyelse af netop – radio genren. JEG TØR slet ikke tænke på HVAD der skal ske med alt det der nåede at blive lavet. Har nogen af dem der besluttede at lukke ultralyd hørt deres udsendelser.? Den måde de går ind i menneskers liv på med lyd det er da fantastisk, og unikt. De får sgu skelettet til at knirke af rørelse altså. Hvorfor lukke en stolt biks. Der i den grad har fornyet – også andre genrer. Man kan ikke genskabe en tradition når den først er lukket. For dumt. For trist. For meningsløst. for fanden. Jeg er personlig meget glad for DR har lavet et kvalitetskoncerthus. Fordi det er at sigte højt at lave noget der holder også i fremtiden. Men at det skal gå ud over sendefladen, det er simpelthen for tåbeligt. Og derfor bør man ikke bare skælde ud på DR´s grønne slagtere…men på de nosseløse politikere, særligt de middelalderlige fra dansk hjemstavns parti, der bare gerne vil ha os hjem til 50erne igen. Jeg savner en visionær politiker der siger: poltikerne ved DR´s bryllup samlede ind i en gammel kat: det var en god fest hos poul og hanne, lidt for dyr, men hvad pokker – her har i for de uforudsete udgifter. Det har jeg råd til. Faktisk ville jeg gerne stemme døre. Måske var det faktisk en løsning. Til bevarelse af kultur i DR. Næst efter kræft – og ligegyldighed – er kulturløshed – måske – vores største trussel.

Læg en kommentar