Arkiv over juni, 2007

Hævntogt?

juni 30, 2007

Fra: http://politiken.dk/erhverv/article334376.ece

“….Mogens Jensen mener, at der er én overordnet grund til, at regeringen ikke vil lave en politisk løsning for DR for at undgå de omfattende besparelser.

»Jeg er ikke i tvivl om, det skyldes, at der fra regeringens begyndelse har været en plan om at ændre på DR’s indhold. Regeringen synes, DR har været for venstreorienteret og for kritisk«, siger Mogens Jensen.

Irak-krigen skiller vandene
Siden den nuværende regering kom til magten i 2001, har der været hårde konfrontationer mellem Danmarks Radio og regeringen.

»Det gælder for eksempel dækningen af Irak-krigen, og visningen af dokumentarfilmen om fangerne i Afghanistan. Vi ved fra den tidligere generaldirektørs erindringer, at han også mente, at der har været en plan for, hvordan DR skulle ændres. Og nu rammer regeringen der, hvor det gør virkelig ondt«, siger Mogens Jensen.

Øjenlukning

juni 29, 2007

fra: http://www.ipetitions.com/petition/radiomontage/

“Det er utroligt, at fornuftige mennesker skal få den idé at nedlægge et af de aller mest informative og øjenåbnende udsendelser. Det bliver et kæmpe stort tab for udbredelsen af indsigt, indføling og superintelligent underholdning.”

Malan Marnersdóttir, Torshavn, professor.

“Det er virkelig en stor skam og med dyb beklagelse at jeg hører om DR’s beslutning om at nedlægge dokumentar-zonen og ultralyd. Når først disse programmer er væk, kommer de aldrig igen :( Som lærer har jeg brugt nogen af dokumentar-zonens programmer til undervisning, og mine elever har været glade for det. Jeg vil gerne udtrykke min dybe sorg og beklagelse over, at DR åbenbart har valgt at satse på mainstream publikummet i stedet for at leve op til DR’s public service forpligtelse som også betyder, at smalle programmer med få lyttere som f.eks. dokumentarzonen skal have en plads. “

Karsten Aae, lærer, Kolding.

“Øv, hvor jeg kommer til at savne at høre om mennesker og miljøer, som jeg ikke vidste fandtes eller ikke selv møder på min vej. Flere af programmerne er både brede og dybe og tåler at blive hørt flere gange”

Lene Hansen, Fuldmægtig,Vanløse

Ødelæggelsen….

juni 26, 2007

Carsten Thau, prof. ved Kunstakademiets Arkitektskole 26de juni i Politiken i forbindelse med et spørgsmål, om man ikke ku’ stille koncertsalsbyggeriet i bero: “Men det er jo et spørgsmål om, at regeringen har brugt byggeriet til at banke DR ned, til at sørge for, at der ikke længere findes programmer med substans. Regeringen har ingen ambition om at uddanne befolkningen til en moderne intelligent nation. ……. Og til slut:Sparekravene er slet og ret et påskud for at få ryddet op, efter at regeringens støttetropper i årevis har ført kampagne mod P1″.

Danmarks mest kritiserede topchef:Plummer

juni 24, 2007

http://www.business.dk/article/20070624/navne/70622066/

 

Søndag den 24. juni 2007, 09:30

var ArtId=70622066;

Danmarks Radios Kenneth Plummer har været landets suverænt mest kritiserede topchef gennem det seneste år. Det fremgår af en undersøgelse af 4.635 artikler om topcheferne i Danmarks 52 mest kendte virksomheder.

Danmarks Radios Kenneth Plummer har været landets suverænt mest kritiserede topchef gennem det seneste år. Det fremgår af en undersøgelse af 4.635 artikler om topcheferne i Danmarks 52 mest kendte virksomheder.

Follow the money ?

juni 10, 2007

fra: http://www.journalisten.dk/ekspert-dr-bremser-selv-ekstra-penge

“Vi er i den mærkelige situation, at DR åbenbart mener, at de sagtens kan opfylde public service-kontrakten, endda med de store besparelser på 943 millioner kroner, der ligger inden for de næste tre år.”

Han mener, at DR ikke ved, hvad public service-opgaven går ud på, fordi den er for upræcis.
“Rammen er så uklar, at DR åbenbart kan opfylde public service-kontrakten både med og uden de store besparelser. Det er sjusk,og noget som EU-kommisionen aldrig ville acceptere – fordi Kommisionen forlanger, at opgaven skal være så præcis, at man nøjagtigt ved, hvad det koster,” siger han.

DR har efter Frands Mortensens opfattelse fulgt en forkert strategi.
“DR skulle i stedet have meldt ud, at de overhovedet ikke kunne opfylde kontrakten og sagt, at der manglede 943 millioner,” siger Frands Mortensen.

Men hvorfor gjorde de ikke det?
“Ja, det fatter jeg heller ikke. Jeg tror, det er, fordi DR slet ikke forstår systemet. Hvis de havde forstået det, havde de sagt til politikerne, at de enten skulle komme med pengene, eller også skulle politikerne selv reducere opgaven – altså skære i programmerne. Så ville politikerne få store problemer. DR har faktisk påtaget sig politikernes ansvar. DR står med aben, og politikerne står tilbage, som om de slet ikke havde foretaget sig noget som helst.”

Udbrud….

juni 3, 2007

Fra: www.ipetitions.com/petition/radiomontage/index.html

“I burde skamme jer! Der ryger en af de få tilbageværende årsager til at betale licens.”

Rolf Jørgensen, student,Rønne.

“Besynderlig adfærd :Amputation af sundhedsstruttende lemmer. De yderste fantomlyde: stilhedens og tavshedens udødelige spøgelser “

søren søgaard-jensen.Randers

“Jeg finder det helt ufatteligt at vi skal undvære nye/flere radiomontager og radiodokumentarer. Det er gennem disse – ofte overraskende – udsendelser, at livet får perspektiv. Helt ærligt, det kan DR ikke mene!”
Dorte Cappelen
2100 København Ø
Grafiker

“Jeg hører meget radio. Dokumentarzonen og Ultralyd er nogle af de bedste udsendelser. Det er en skandale, hvis de udgår. Jeg håber, at DR vil ombestemme sig og bibeholde de to programmer. Betyder alle de internationale priser slet ikke noget? Der må være andre mindre betydningfulde steder, der kan spares. Danmarks ry i udlandet er vigtigt.”

Inge Redder
6720 Fanø
Pensionist

“Plummer udfører Foghs og Brians nyliberale kamp mod enhver form for kritisk eller grundig journalistik. Normaliseringens kyniske udryddelse af det anderledes har nået et af journalistikkens fyrtårne. Bevar og forsvar dokumentaren”

Jakob Nerup
Frederiksberg
sekretær

“Afsæt ledelsen, sælg DR-byen og lad os beholde vores radio og sport. Det er simpelthen for pinligt at den brøler som ledelsen har lavet, skal koste så mange jobbet, og så mange andre gode timer foran skærm eller radio. Hvorfor være tvunget til at betale licens, for noget man i fremtiden slet ikke kommer til at se..!? Få ryddet op, men ikke på bekostning af så mange.”

Anonym, frederiksberg.

“Feature og dokumentar er en væsentlig public service forpligtelse der er til stor glæde for massevis af lyttere og seere både direkte og indirekte ved den afsmittende effekt det har på DR´s andre produkter. Lige nu findes stor knowhow i DR huset og det er kortsigtet og idiotisk at sprede den. Det vil blive svært at bygge op igen – og vi bliver alle fattigere.”

Malene Bendix, 4330 Hvalsø, Koordinator.

“Det er utroligt, at regeringen ikke for længst har set deres medansvar, og bevilliger pengene. Hvis Danmark skal overleve internationalt, nytter det ikke at give slip på den store know-how, der er i DR`s montage afd. og i andre afd. hos DR.”

Vibeke Wagner, Middelfart, Bioanalytiker

“Jeg synes det er synd og skam at denne medieform neldlægges eller nedprioriteres i DR. DR har stolte traditioner inden for montagen, og personligt er der en række montager, der helt entydigt har åbnet mine øjne for problemstillinger, jeg ellers ikke havde kunnet få insigt i, eller har ændret mit synspunkt andre problemstillinger. Montagens muligheder for at hæfte ting sammen, som ellers er meget svære at sammenstille er helt unik: det pludselige skift mellem lydkulisser eller skæve personers skæve relation til emnet giver en dynamik, man ikke finder i andre medieformer.”

Søren Brønd, 3550 Slangerup, Lektor.