Arkiv over 'synshandicap'Kategori

bedre sent end aldrig

marts 6, 2008

Hidtil sørgeligt overset artikel fra berlingske tidende, 2007:
Debat: Barbarer på direktionsgangen

HVA’ MÆ KULTUREN?
Med sin nuværende ledelse har Danmarks Radio begivet sig ud på en kulturel ørkenvandring. At DR skulle begå kulturelt selvmord netop i en borgerlig regerings periode, er ironisk uden at være morsomt, når man tager i betragtning, at kvalitet er en borgerlig kerneværdi

Ved genbrug i en miljømæssig sammenhæng forstår vi, at man anvender noget brugt til at fremstille noget nyt, men på Danmarks Radio ytrer genbrug sig, som hvis man fisker en allerede anvendt citron op fra skraldespanden og forsøger at presse endnu mere saft ud af den. Men den æterbårne genbrug kan også rumme visse fordele. De daglige magasiner på P1 genbruges som bekendt til det yderste. Tre gange i løbet af døgnet bliver de sendt. Fordelen er, at man nogle gange kan komme til at høre noget, man ikke havde tænkt, man ville høre. Det sker som regel, når man kører i bil.

Således befandt jeg mig mandag aften i denne uge på vej mod Vendsyssel, og da det under hensyn til de lovbefalede hastighedsgrænser er en køretur på en fem-seks timer uden stop, kan man virkelig få powerlyttet noget radio. Tilfældet ville, at et program ved navn »Sommergæsten« havde premiere den dag, og at sommergæsten, der skulle snakke om sig selv og sit musikvalg, var DRs egen Lars Grarup, der bærer den underlige titel mediedirektør og i min erindring glimrer ved to ting. For det første, at han aldrig har gjort sig bemærket, før han til forsvar for den åndløse linie, som nu er lagt på DR, udtalte, at det jo ikke var nogen kunst at lave et program, hvor tre forfattere sad og snakkede om hinandens bøger – en udtalelse, der om jeg så må sige var mere afslørende end mange ord. For det andet, at da de mange afskedigelser på DR begyndte, rejste manden på en syv-ugers ferie til Vietnam.

Magen til elementært ledelsessvigt skal man lede længe efter. I det hele taget er afskedigelserne i DR foregået på en helt uhyggeligt magtfuldkommen, nærmest sadistisk facon i strid modsætning til alle moderne ledelsesprincipper. Hvis DRs bestyrelse forholder sig passivt til denne optræden af Lars Grarup og i det hele taget til den måde, institutionens direktion praktiserer ledelse på, er den ikke sin opgave voksen. Om mediedirektør Grarups indsats som sommergæst er nu at melde, at jeg blev mere og mere forstemt, efterhånden som det ganske lange program skred frem gennem regnmørket. Hans kommentarer til sine musikalske valg var armodige, og når han talte om DR eller sit eget liv, var han farveløs og så banal, at det var en tortur at høre på. Jeg er ked af at måtte udtrykke mig så skrapt, men det er en yderst alvorlig situation; Danmarks Radio er bragt i med en ledelse på dette dannelsesmæssige niveau: den ordinære mediedirektør Grarup, en generaldirektør Plummer, der i bred dannelsesmæssig forstand fremtræder helt barnligt uudviklet, en bestyrelsesformand, der er så lukket, at bestyrelsesformand Pram Rasmussen i A.P. Møller-Mærsk fremtræder som en ren sladdertaske i sammenligning og en bestyrelse, der åbenbart har ladet sig reducere til et gummistempel.

Det forekommer indlysende, at for sådan en ledelse må DRs mere krævende forpligtelser opleves som rent ressourcespild. Derfor vil DR som den eneste statsradiofoni i Europa i fremtiden være uden selvstændig og fagligt kvalificeret formidling af litteraturen, musikken og de øvrige kunstarter. Tænkningens verden, videnskabeligt og politisk, vil være lige så fremmed i DR , som den er for Grarup & Plummer. Og radiomontagen , der med navne som Willy Reunert, Viggo Clausen, Stephen Schwartz, Christian Kryger, Peter Kristiansen, Niels Peter Juel Larsen og adskilligt flere, har placeret DR ikke blot i den internationale elite, men i spidsen for eliten, har disse barbarer naturligvis også nedlagt.

De vidste såmænd ikke engang, hvad de gjorde, for deres ukendskab til radiokunsten er af majestætiske dimensioner.

Om netop radiomontagen står der bl.a. i et nødråb, som netop er kommet mig i hænde: »Udtryksmæssigt har den været en radiofonisk spydspids, den har i sine tematiseringer brudt nye veje, og den har udforsket fortælleformer, der er gået på tværs af den traditionelle skelnen mellem fakta og fiktion. Det er således en særdeles livskraftig genre, der fortsat vil kunne kommentere samtiden på en indholdsmæssigt og æstetisk udfordrende måde.« Dokumentet er udformet af landets førende videnskabelige specialist på området, professor, dr.phil. Ib Poulsen, og underskrevet af tolv fremtrædende kolleger, hvormed det repræsenterer hele landets videnskabelige elite inden for kultur, medier og kommunikation. Dokumentets høje faglige niveau og dets fremhævelse af kvalitetsdimensionen vil formentlig betyde, at det i forhold til DRs ledelse er spildte Guds ord på Balle-Lars, men jeg håber, at andre gode kræfter vil blive opmærksomme på, hvad der står på spil. At Danmarks Radio begår kulturelt selvmord netop i en borgerlig regerings epoke er en tak for ironisk.

Fem store protester – INGEN reaktioner…

november 6, 2007

Uundværlig….

juli 2, 2007

Fra: http://www.ipetitions.com/petition/radiomontage/signatures-49.html 

“Det er nærmest umuligt at forestille sig radioen uden montager og dokumentarzonen. Det er jo bl.a. disse programmer som er årsagen til at intelligente mennesker overhovedet gider eje en radio. Montagen og dokumentaren er begavede kunst/stilarter. Man skulle tro uundværlige. Men sådan er det vel. Mainstrem frem for kvalitet. Hvorfor ikke bare trække stikket ud og resignere? Vi er alle omgivet af ligegyldig nonsens – hvorfor skulle radioen gå fri? Der kan ikke være megen friværdi under hatten på de idioter som bilder sig ind at samtlig mennesker i danmark bliver ved med at finde sig i den ene inkompetente svinestreg efter den anden. Hvad i alverden sker der i dette land. Kæmp! Det må da være muligt at slippe af med den flok foragtelige narrehatte hvis motiv kun kan være at aflive den ægte radio.”
 
Ole Larsen, Ringsted, pædagogisk konsulent

“Nu må vi altså ikke blive klogere når vi kører bil, vasker op, støvsuger eller for den sags skyld bare glor ud i luften. De billeder som dokumentarzonen bragte på den anden side af nethinden er blevet ofret. Man slagter noget som DR som public service station kan være stolt af, noget unikt. Der findes ingen dubletter på andre radiokanaler. Næste gang man fra DR’s side sender udsendelsesrækker på skrotpladsen, så overvej lige om det var en idé at droppe noget som man som lytter finder hos andre selskaber. En del af P3’s sendeflade varetages lige så godt og ofte bedre af andre udbydere.”
Morten Praem, Albertslund.

“Dokumentarzonen har lavet en glimrende udsendelse om DR-byggeriet. Her fremgår det fx at flere af de ansvarlige for det økonomiske kaos i DR stadig er ansat på ledende poster. De kan sagtens undværes men det kan Dokumentarzonen og Ultralyd ikke! Det er måske (sammen med orientering og mennesker og medier) det vigtigste DR overhovedet har at byde på. Derfor: Fyr de uduelige ledere, så kan uundværlige programmer ganske sikkert snildt bevares for den løn man dermed sparer.”

Linda Langemark, Stud.art.mag.

For Døve Øren!

maj 12, 2007

Jyllands Posten: Offentliggjort 11. maj 2007 17:52 Tip en ven Print-version

DR lukker de blindes biograf
Af JAKOB VØLVER

God radio skaber billeder på nethinden. Med nedlæggelsen af Dokumentarzonen på P1, ødelægger Danmarks Radios spareplan 25.000 blinde danskeres mulighed for at gå i biografen. Men de blinde råber for døve øren – DR holder fast i lukningen.

Blinde bruger radioens fortællinger til at gøre det, vi andre tager for givet. De skaber billeder på nethinden, og en af de populære biografoplevelser er Dokumentarzonen på P1. Men programmet lukkes som led i DRs omfattende spareplan, og Dansk Blindesamfund er bekymrede for udviklingen.
»Radiomontagen er en udsendelsesform som er perfekt tilrettelagt for blinde. Der er autentisk lyd og støj, så man danner sine egne billeder, man møder almindelige mennesker med gode historier og udenlandske stemmer bliver oversat – ikke bare tekstet som tv,« siger Arne Pedersen, der er hovedkasser i Dansk Blindesamfund.

Han gør opmærksom på, at radioprogrammerne for mange blinde og svagtseende er en måde at holde sig orienteret om den hverdag de ikke længere kan deltage så aktivt i.

»Når ældre mennesker sidder isoleret i deres hjem, fordi de har mistet synet, så bliver radioen et vindue ud til verden,« siger Arne Pedersen.
Før jul blev en anden blinde-favorit nedlagt. Det var bogoplæsningen på DAB-kanalen DR-Litteratur.
»Hvad bliver det næste, de tager fra os? P2 om morgen eller Orientering om
aftenen?« spørger Arne Pedersen opgivende og ærgerlig.

DR forpligtet

Ifølge public service-aftalen er DR forpligtet til at øge tilgængeligheden af DRs produkter over for handikappede, herunder blinde. Derfor undrer det Dansk Blindesamfund, at netop radiodokumentaren skal slagtes. Men DRs mediedirektør, Jan Grarup mener, at der efter sparerunden stadig vil være rig mulighed for at bevare forbindelse til omverdenen, selvom man er blind og føler sig isoleret.
»Der er et hav af kanaler til rådighed og et mangfoldigt udbud. Alene på P1 er der masser af kulturprogrammer, magasiner og debat,« siger Lars Grarup, der beklager, at nedskæringerne har ramt radiodokumentaren.
»Det er hjerteblod for os alle sammen, ikke kun for de blinde. Men programmerne har ikke mange lyttere og er relativt dyre at producere, og vi har været nødt til at finde de 200 mio. kroner et eller andet sted,« siger han.

Dansk Blindesamfund er langt fra de eneste, der har stillet sig uforstående overfor lukningen af Dokumentarzonen og Ultralyd på P1.

Døve øren

Medarbejderne på DR har protesteret og en lang række kendte fortællere fra film-, tv- og litteraturscenen har forsøgt at overtale DRs generaldirektør Kenneth Plummer til at bevare radiodokumentaren, der anses for at være blandt verdens bedste. Men både seende og blinde råber for døve øren – beslutningen er truffet.

»Det er klart, det påvirker os, når medarbejdere og danskere i bred forstand går til kamp, men vi har lavet en helhedsspareplan, og den står vi fast på. Hvis ikke vi gjorde det, ville det være uansvarlig ledelse,« siger DRs næstkommanderende Lars Grarup.

Synstolkning
Fra 2009 kan blinde glæde sig over såkaldt synstolkning. Det er en teknik, hvor en række tv-udsendelser ledsages af et særligt lydspor med en stemme, der fortæller, hvad der sker på billederne. En blind vil således høre den originale dialog, samt små beskeder som f.eks. »Nu er løven helt tæt på« eller »Vi ser ud over et bjerglandskab og en mand står helt stille vedafgrunden.«

Systemet bruges flittigt flere steder i Europa, og DR har forpligtet sig til, i et vist omfang, at kunne tilbyde synstolkning i 2009.
Men synstolkningen vil aldrig blive en lige så intens og nærværende oplevelse som den klassiske radiodokumentar, mener Arne Pedersen, Dansk Blindesamfund.

jakob.voelver@jp.dk