Uvidenhed?

“Kvalitet og dybde er altid bedre end det modsatte. Kun personer der baserer deres magt på uvidenhed blandt befolkningen kan være interesseret i sådanne tiltag som dette. ” Lars Keller Rønde halmhusbygger

Follow the money ?

fra: http://www.journalisten.dk/ekspert-dr-bremser-selv-ekstra-penge

“Vi er i den mærkelige situation, at DR åbenbart mener, at de sagtens kan opfylde public service-kontrakten, endda med de store besparelser på 943 millioner kroner, der ligger inden for de næste tre år.”

Han mener, at DR ikke ved, hvad public service-opgaven går ud på, fordi den er for upræcis.
“Rammen er så uklar, at DR åbenbart kan opfylde public service-kontrakten både med og uden de store besparelser. Det er sjusk,og noget som EU-kommisionen aldrig ville acceptere – fordi Kommisionen forlanger, at opgaven skal være så præcis, at man nøjagtigt ved, hvad det koster,” siger han.

DR har efter Frands Mortensens opfattelse fulgt en forkert strategi.
“DR skulle i stedet have meldt ud, at de overhovedet ikke kunne opfylde kontrakten og sagt, at der manglede 943 millioner,” siger Frands Mortensen.

Men hvorfor gjorde de ikke det?
“Ja, det fatter jeg heller ikke. Jeg tror, det er, fordi DR slet ikke forstår systemet. Hvis de havde forstået det, havde de sagt til politikerne, at de enten skulle komme med pengene, eller også skulle politikerne selv reducere opgaven – altså skære i programmerne. Så ville politikerne få store problemer. DR har faktisk påtaget sig politikernes ansvar. DR står med aben, og politikerne står tilbage, som om de slet ikke havde foretaget sig noget som helst.”

Forskernes Protest

Til Kenneth Plummer, Leif Lønsmann og DRs øvrige ledelse

DR Byen

Emil Holms Kanal 20

0999 København C.

 

 

 

Som forskere skal vi hermed protestere mod beslutningen om at nedlægge Ultralyd og Dokumentarzonen – en beslutning, vi håber endnu kan omgøres.

 

Radiomontagen står helt centralt I DRs efterkrigshistorie og er den genre, DR overhovedet er mest kendt for internationalt, og som gentagne gange har udløst prestigiøse internationale priser. Både som udforskning af de medieteknologiske muligheder og som kulturhistorisk kildemateriale er montagegenren – og dermed programenheder som Ultralyd og Dokumentarzonen – uundværlig. Det er her, nye henvendelsesformer til lytterne ofte er blevet udviklet af pionerer, og derefter udbredt til øvrige programflader. Og det er også her, en række helt afgørende sproghistoriske, kultur- og kunsthistoriske Danmarksbilleder er bevaret.

 

Som den måske mest centrale, historisk dokumenterende og kunstnerisk slagkraftige udnyttelse af radiomediet er radiomontagen netop blevet genstand for en doktordisputats ved Roskilde Universitet. Ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet ser radioforskningsgruppen med stor beklagelse på nedlæggelsen af både Ultralyd og Dokumentarzonen, der som en af de mest langtidsholdbare udsendelsestyper har en central placering i den Danmarks Radios Kulturhistorie, forskergruppen netop arbejder på at skrive. Radioforskningsgruppen er ligeledes meget kede af, at netop de programenheder, som man fra universitetsside samarbejder med omkring både forskning, undervisning, studenterpraktik mm., nedlægges. Både som kulturforskere og som institutionelle samarbejdspartnere må vi opfatte det som en ganske alvorlig kvalitetsforringelse af DRs public service-udbud.

 

I DRs public service-kontrakt står der blandt andet: “DR skal berige dansk kulturliv med originalt indhold” og “DR skal styrke danskernes viden om og forståelse for den verden, der omgiver Danmark, internationale forhold samt andre kulturer og synspunkter, hverunder foretage en alsidig formidling af europæisk kultur og historie” – Det er områder, som både Dokumentarzonen og Ultralyd, hver på deres made, varetager. .  

Det må ligeledes forekomme paradoksalt, at DR, samtidig med at digitaliseringen af radioarkivets kulturarv netop er påbegyndt, vælger at nedlægge et flagskib som radiodokumentaren. For kulturarv handler ikke kun om at værne om fortiden, men i lige så høj grad om at skabe rammerne for en kommende kulturarv.

 

 

 

 

 

 

Tania Ørum, lektor, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet

 

Erik Granly, post.doc., Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet 

Nicolai Pharao, ph.d.-stipendiat, Institut for Nordiske Studier ogSprogvidenskab, Københavns Universitet 

Frans Gregersen, Professor, Institut for Nordiske Studier ogSprogvidenskab, Københavns Universitet 

Mie Mørck Nielsen, Cand. mag med speciale om DR fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet

 

Sanne Krogh Groth, ph.d.stipendiat, Musikvidenskab, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet

 

Bente Larsen, radioforsker og radioarkivleder ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet

 

Stig Jarl, lektor,Teatervidenskab, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab,

Københavns Universitet

 

Ib Poulsen, Institutleder, professor, dr. phil., Institut for Kultur og Identitet,Roskilde Universitetscenter 

Jacob Kreutzfeldt, Ph.d.stipendiat, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet 

Per Jauert, Lektor, Institut for Informations- og medievidenskab,Aarhus Universitet 

Karl Christian Lammers, Lektor. Historie, SAXO-Instituttet, Københavns Universitet 

Marianne Ping Huang, Institutleder, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet 

 

 

 

 

 

 

 

Kopi til Kulturminister Brian Mikkelsen

Kopi til pressen

At Se Ind

Politiken | 08.05.2007 | Kultur | Side 1 | 1650 ord | artikel-id: e0988685

At se ind i et andet menneske

Montagen dør om lidt. DR har besluttet at spare den væk, og den fylder da heller ikke alverden i sendefladen. Men det handler ikke om sendetid og lyttertal – montage er en fortælleform.Udvalgte DR -montager er tilgængelige på www. dr.dk/dokumentarzonen

Af MIKKEL FYHN

I Lyngby kommer der iberisk guitar og økonomisk svindel ud af DR -journalisten Kirsten Laumanns højtalere. Det har hun selv sørget for ved at sætte en cd med radiodokumentaren ’Deroute på første klasse’ på anlægget. Udsendelsen er fra december sidste år og er, hvis DR ’s spareplaner bliver realiseret, en af de sidste, hun får lavet. Den handler om en dansk familie i Portugal, som har en utrolig historie. Kirsten har ikke villet fortælle det hele med det samme. Hun har drysset spor ud over et lydspor, for lytterne skal selv være med til at sætte historien sammen. De må også gerne gætte forkert et par gange. Hun starter udsendelsen, hvor montagen er stærkest: I en hverdagssituation, i dette tilfælde på vej til banken. »Jeg skylder nemlig for noget med nogle visakort. Så jeg skal skynde mig ned og flytte dem over på Annemettes konto, for ellers så nupper de det, jeg skylder, fra den smule pension, vi får«, siger en dyb kvindestemme med aristokratiske vokaler. Efter lidt guitar blander en ny stemme sig. »Jeg vidste ikke, hvor pengene kom fra. De var der bare. Der var bare penge«, oplyser en lys og ubekymret stemme med stemte s’er og de samme vokaler. Forklaring følger.

Den indre film Kirsten Laumann har produceret utallige radiomontager og er blevet belønnet med både den prestigefyldt Prix Italia i 2005 og den endnu mere prestigefyldte Prix Europa i 2000. Genren montage er egentlig bare dokumentarprogram i radioen. Hvor tv-dokumentaren ofte spørger eksperter til råds, har montagegruppen ved DR set det som sin fineste pligt at vise menneskers liv frem, uden kommentarer. På den måde tjener montagerne som værdifuld dokumentation af danskeres hverdag, som ikke findes andre steder, fremhæver montagens forkæmpere. Der har været noget mytisk over genren, siden Viggo Clausen i 1953 for alvor gjorde opmærksom på den med sin feature ’Klassekammeraterne’. Meningen med genren var ikke at vise sandheden, men »sandheden om noget menneskeligt«, som Viggo Clausen formulerede det. Idealet lever endnu. »På tv får du et færdigt billede. Når du kun har lyd, skal lytteren selv lægge til. Når lytterne selv skal lægge til, bliver de i højere grad en del af fortællingen. De lægger deres egne erfaringer og værdier ind i historien«, mener Kirsten Laumann. Tid til historien Tilbage til kontokortene. De to damer i udsendelsen fra Portugal siger, at hunden Lady skal »pubere«, når den skal luftes, de taler ligesom dronning Margrethe, og de taler om prinser og prinsesser. Det lyder ikke, som om de behøver at flytte rundt på pensionen for at undgå kreditorer. Og hvorfor bliver Lady ved med at gø i baggrunden? Få da nogen til at lufte den, eller luk den ind i en af gildesalene. Men montagen har ikke travlt. Annemette Beckmann, som viser sig at være 52 år gammel, får tid til at diskutere alt muligt andet end pengekonflikten med sin far og mor. Det handler om, hvem der skal være med til at lufte Lady midt om natten. Annemettes 88-årige far, Valdemar, vil med, men får ikke lov. Og montagen har stadig ikke travlt. Familien Beckmann består af Valdemar, som er 88 år gammel, hans kone Mette på 80 og datteren Annemette på 52. De bor i Cascais nord for Lissabon i Portugal og er af helt urimelig rig familie. Ingen af dem har nogensinde haft et arbejde, de ved ikke, hvordan man arbejder, og nu er formuen brugt op. Pist væk. ’Deroute på første klasse’ er en fantastisk historie om den ukuelige familie Beckmanns fallit. Men før lytterne får den oplysning, skal de lære familien at kende. Næsten ti minutter går der, før højtaleren i Lyngby fortæller, at den tidligere velhaverfamilie nu bor i en lille lejlighed, hvor 88-årige Valdemar må sove på sofaen, og at de lever af en pension på 3.000 kroner om måneden, som ikke engang dækker halvdelen af huslejen. Altså ti minutter med familien Beckmanns anekdoter om billard med Europas prinser, prinsesser og velhavere. Ti minutter med dyre vaner og små familieskænderier, om hvem der må komme med, når Lady skal pubere. Ti minutter før vi får at vide, at de har formøblet en kæmpeformue uden at ændre livsstil, før pengene var brugt helt op, og der ikke var nogen vej uden om. Derfor er de nu nødt til at gemme pensionen for kreditorerne. Verdens bedste filmskole

Sådan kan man ikke tillade sig at fortælle ret mange steder i moderne journalistik, men det er nødvendigt, mener Kirsten Laumann. Hvis ikke der er en sympati for familien, er det bare fordømmelse, og så lærer man ikke noget. Så skal historien slet ikke fortælles. Det er også en af grundene til montagens popularitet blandt journalister. DR 2’s Mikael Bertelsen gik op og ned ad DR ’s montagemedarbejdere, da han lavede radio. Det lærte ham idealer. Gang på gang kom en totalt udmattet journalist tilbage fra sit syvende eller ottende interview med samme person. Efter at have lyttet båndet igennem måtte han af sted igen, for at få det helt rigtige med. »Det lærte mig den oprindelige betydning af interview. Inter-view, at se ind i et andet menneske. Det kræver tid, og mens alt går hurtigere og hurtigere i resten af mediebranchen, så har montagen tid til det vigtige«, siger Mikael Bertelsen. Kirsten Laumann brugte otte dage med tændt mikrofon i Cascais for at lave ’Deroute på første klasse’. Montagen har aldrig haft penge, som Kirsten siger, så kun et usædvanligt tilbud fra et rejseselskab og muligheden for at leje sig billigt ind hos en af familiens venner gjorde det muligt. »Det blev dyrt. Man kan jo heller ikke sidde og se folk sulte«, fortæller Kirsten Laumann, der måtte betale restaurantbesøg på restaurantbesøg, som skulle optages for at få det rigtige lydspor til familiens hverdag. »Når man tager to billeder og sætter dem sammen, så opstår der et tredje. Sådan arbejder vi, og nogle gange nærmer det sig manipulation. Med lyde kan vi skabe et rum og antyde eller fortælle mere end det, der bliver sagt«, siger Kirsten Laumann. Det også Ole Bornedals erfaring med montagen. Han lavede tre-fire montager, før han gik til filmen, og kalder eksperimenterne fra dengang »verdens bedste filmskole«. »Montage er dokumentarisme med fortælleglæde. Virkeligheden bliver tiltet med virkemidler fra fiktionen, så den får æstetisk udtryk og flere lag. Derfor kan montage fortælle det, resten af journalistikken ikke har tid til. Den er uerstattelig på samme niveau som lyrikken«, mener Ole Bornedal. To tomater Familien Beckmanns nedtur begyndte tilbage i 1974. Under den portugisiske revolution blev familiens værdier nationaliseret, men den dyre livsstil fortsatte trods bange anelser. »Jeg håbede stadig, at Valdemar ville lave et eller andet, men han har aldrig været realistisk, den mand. Aldrig«, konstaterer fru Mette Beckmann, mens der bliver tonet op for lyde fra et supermarked. »To tomater, det må være godt«, siger Annemette Beckmann. Ekspedienten kender de to kvinder, som ler og ler, mens han pakker to tomater, pasta og en liter rødvin, så Beckmanns kan lave mad til seks personer. »Ej, ved I, hvad han sagde? Han sagde, at han skal prøve at opnå at få hende til alteret«, ler fru Mette Beckmann højt. Lidt efter, mens damerne skramler og sludrer i køkkenet, er det Valdemars tur til at fortælle. »Der er en, der er skyld i det hele, og det er mig«, siger han. Men sådan er det ikke. Fru Mette Beckmann erkender, at hun i lang tid forsøgte at skjule den dårlige økonomi, og datteren Annemette har aldrig gjort noget for at tjene penge. Så familien Beckmann har ingen penge, og de bliver snart smidt ud af deres lejlighed. »Det er mærkeligt, at skæbnen, eller Vorherre, eller hvem det nu er, har bestemt, at vi skulle have denne store prøvelse, og det er en stor prøvelse, vi har nu«, fortæller fru Mette Beckmann med melankolsk guitar i baggrunden. mikkel.fyhn@pol.dk DR ’s montager Prisvindere 1978-2006

1978 : Prix Italia: ’Døden i bjergene’, af Niels Peter Juel Larsen. 1982 : Prix Italia: ’Det indre blik’, af Stephen Schwartz. 1983 : Prix Futura: ’Fremmed i Danmark’, af Niels Peter Juel Larsen. 1984 : Prix Italia: ’Mordet på 007’, af Anders Nyholm. 1985 : Prix Italia: ’Uden straf ingen skole’, af Chr. Stentoft. 1985 : Prix Futura: ’Rejsen til iskanten’, af Niels Peter Juel Larsen. 1986 : Prix Italia: ’Knust kværn og kvæstet’, af Ole Bornedal. 1989 : Prix Italia: ’Eliten fra minefeltet’, af Peter Kristiansen. 1989 : Prix Futura: ’Notater fra en losseplads’, af Stephen Schwartz. 1990 : Prix Italia: ’Famliens sol’, af Mads Baastrup. 1993 : Prix Italia: ’Snigskytter’, af Stephen Schwartz. 1993 : Prix Europa: ’Dagen og nattens stemme’, af Karin Hegelund. 1995 : Prix Europa: ’På flugt’, af Anne Røgilds. 1998 : Prix Italia: ’Hvorfor ringede hun ikke igen’, af Lisbeth Jessen. 1998 : Prix Europa: ’Du milde kineser’, af Kirsten Laumann. 2000 : Prix Europa: ’Radioti’, af Kirsten Laumann. 2002 : Prix Italia: ’Den vantro poet’, af Anne Røgilds. 2003 : Prix Italia: ’Efter festen’, af Lisbeth Jessen. 2003 : Prix Europa: ’Efter festen’, af Lisbeth Jessen. 2005 : Prix Italia: ’Den lille pige med tørklædet’, af Kirsten Laumann. 2006 : Prix Italia: ’Dr. Tramsens rapport’, af Lisbeth Jessen. Fakta: I slutningen af 2007 lukker Danmarks Radio blandt andet P1’s programmer ’Ultralyd’ og ’Dokumentarzonen’, hvilket betyder, at radiodokumentarisme og montager forsvinder fra den danske æter. Det sker, fordi DR fremover skal spare 287 millioner kroner om året. 187 millioner på programmer og 100 millioner på administration. Besparelserne skyldes budgetoverskridelser ved byggeriet af DR Byen og koncerthuset. I alt er prisen for det steget fra 3 milliarder til 4,7 milliarder kroner. De største besparelser sker på sport og underholdning, der bliver skåret henholdsvis 64 og 23 procent. Men der skæres også en række andre steder – blandt andet på ’Dokumentarzonen’. Inter-view, at se ind i et andet menneske. Det kræver tid, og mens alt går hurtigere og hurtigere i resten af mediebranchen, så har montagen tid til det vigtige Mikael Bertelsen, studievært  

Radioen Rolls Royce

En dansk salut for “radioens Rolls-Royce”

DRs nedlæggelse af radiomontagen betyder ifølge eksperter ikke alene kvælningen af en enestående dansk radiotradition, men af en vigtig tumleplads for fortælleteknik.

Af Chris Kjær Jessen og Jens Beck Nielsen Berlingske TidendeKøbenhavn: Små tik… Sådan begynder Ole Bornedals berømte radiomontage “Knust, kværn og kvæstet” fra 1985. Montagen fortæller i lyde eller rettere hørebilleder om en mands fascination ved at køre på motorcykel og hans to ulykker på samme. Fascinationen er bl.a. fortalt gennem lyden af en motorcykel, der suser fra venstre til højre i stereoanlægget, og ulykkerne gennem de små tik, som er lyden af motorcyklens cylinder, der langsomt køles ned. Samtidig forklarer manden med egne ord, hvordan hans maveskind rører motorcyklens brændende varme udstødningsrør, hver gang han trækker vejret, som han ligger hjælpeløs i en frugtplantage efter en ulykke. - Man kommer tæt på personen ved at lytte til hans stemme: Hvornår han taler med begejstring og med eftertænksomhed om noget meget problematisk. Ved hjælp af en ekkomekanisme hører man ham ikke bare sige noget til os, man kommer også helt ind bag pandebrasken og hører ham tænke, siger Ib Poulsen, professor i dansk sprog og medievidenskab ved Roskilde Universitetscenter og forfatter til en doktorafhandling om radiomontage. - Den måde man bevæger sig både omkring og inden i en person kan kun lade sig gøre, fordi man opererer med lyd. Hvis man havde haft billeder på, skulle det gøres meget mere firkantet. Så skulle man bruge markeringer som slørede billeder. Og i denne her sammenhæng ville det være langt mindre elegant. Ifølge Ib Poulsen har DR siden 1940erne givet radiomontagen sådanne ressourcer og vækstbetingelser, at der er skabt en “radioens Rolls-Royce” i Danmark, en radiotradition, der er gået fra generation til generation. Og derfor begræder han mildest talt også, at DRs ledelse nu kvæler genren ved at nedlægge programmerne “Dokumentarzonen ” og “Ultralyd.” - Det synes ikke af meget i et stort budget, men kvalitativt er det efter min mening et stort og fatalt skridt, siger han. Sådan mener også Per Jauert, lektor ved Institut for Medievidenskab på Aarhus Universitet: - Det forbandede er, at man skærer forbindelsen til rødderne væk. Det vil være utrolig svært at genoplive radiomontagen som genre, fordi den er en akkumulering af viden, færdigheder og kreativitet gennem generationer af montører i DR. Også Søren Schultz Jørgensen, medieanalytiker og partner i Kontrabande, beklager nedlæggelsen af montagegruppen. Han opfatter den ikke bare som en stærk selvstændig tradition, men som en “tumleplads for journalistiske former.” - Montagegruppen er et sted, hvor journalistiske former kan udvikle sig. Dem er der ufattelig få af. Og de kan ikke eksistere på markedets præmisser. Der er ingen betalingsmedier, som er i stand at have det her. Man kan så spørge: Behøver vi dem? Ja, for er der noget, vi har brug for i de her år, så er det journalistik, der vil noget, tør noget og som er anderledes, siger Søren Schultz Jørgensen.  

Artikel Kristelig Dagblad

Kristeligt Dagblad | 26.04.2007 | Side 3 (Danmark) | 645 ord | artikel-id: e096682f

DR sparer eksistentielle programmer væk

Ved at nedlægge radiomontagen og radioprogrammer om eksistens og identitet skærer Danmarks Radio nogle af sine kerneværdier bort, siger eksperter

Af Morten Mikkelsen

Danmarks Radio har i sin nye spareplan valgt at skære netop to af de radioprogrammer bort, som har gjort tros- og eksistensstof tilgængeligt for det yngre publikum og øget P1 ’s lyttertal. Samtidig afskaffer DR en af de mest hædrede og nyskabende radiogenrer, radiomontagen, der også har tradition for at gå i dybden med den menneskelige eksistens.

Det siger medieforskeren Per Jauert, lektor ved Aarhus Universitet, der er ekspert i radiomediet. Han undrer sig meget over, at DR ikke alene har valgt at spare på sport og underholdning, men også flere af de radioprogrammer, som går i dybden med den menneskelige eksistens, herunder radiomontagen, det eksperimenterende identitets-program “Ultralyd” samt “Eksistens”, som produceres af DR ’s trosredaktion.

- DR ’s radiomontager og radiodokumentarer har i mange år ligget i absolut topklasse, har høstet et utal af priser og været forbillede for resten af verden. Det er dybt beklageligt, at disse programmæssige juveler smides væk, for når først programtypen er nedlagt, vil den være vanskelig at etablere igen, siger Per Jauert.

Han hæfter sig ved, at hverken radiomontage, “Ultralyd” eller “Eksistens” er programtyper, som lytterne kan forvente at finde på andre kanaler i fremtiden. Og han påpeger, at “Eksistens” gennem sin brede filosofisk-religiøse tilgang har været bedre til at tiltrække det eksistentielt interesserede unge publikum end programmer som “Folk og kirke” eller “Mennesker og tro”.

Også Annette Holm, funktionsleder for Radioafdelingen på Danmarks Journalisthøjskole, beklager beskæringen af de eksperimenterende og eksistentielle radioprogrammer:

- Det er meget trist for radiomediet, at alle de radioprogrammer, der er billeder og dybe psykologiske skildringer i, bliver afskaffet.

Annette Holm tilføjer, at Journalisthøjskolens radiospeciale må laves om, for det giver ikke mening at holde en radiogenre frem som ideal for de studerende, som ingen medier længere praktiserer i virkeligheden.

- Fælles for montage -, dokumentar- og eksistens-programmerne er, at her er der fokus på almindelige mennesker og på store spørgsmål om liv og død, had og kærlighed, skyld og skam. Det, der nu er tilbage, er ren taleradio, som er billigere at lave, men det er en beklagelig indskrænkning af mediet, siger hun.

Lars Grarup, mediedirektør i Danmarks Radio, erkender, at en række eksistentielle og nyskabende radioprogrammer forsvinder. Men han påpeger, at DR i sin spareplan har været nødt til at se på, hvor dyre programmerne har været at producere i forhold til, hvor mange der lytter til dem.

- Alle programmer på den hidtidige plan, er programmer, vi ønskede at have. Så det skærer i hjertet at måtte spare, for eksempel på radiomontagen, siger Lars Grarup, som dog påpeger, at kun 18 timers radiodokumentar om året er nyproduceret. De resterende 54 timer er genudsendelser.

Hvad angår tv og radio om tro og eksistens fastholder mediedirektøren, at “programpaletten består”.

- Ud over at vi bevarer de rent kirkelige programmer, vil vi fortsat have en lang række indslag om etik og religion på P1 ’s morgenflade, lover han.

Formanden for KLF – Kirke & Medier, Lars Peter Melchiorsen, beklager, at “Eksistens” forsvinder, men er først og fremmest lettet over, at hverken DR Kirken, “Ved dagens begyndelse” eller de andre rent kirkelige programmer er omfattet af spareplanen.

- Jeg forestiller mig, at DR har følt, at de eksistentielle programmer lettere kan indpasses i den øvrige programflade. Men grundlæggende forstår jeg ikke, at man ikke løser de nuværende økonomiske problemer i DR ved at sætte licensen op, siger han.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

LEDER SIDE 10

MINDRE EKSISTENS i programfladen

- Danmarks Radios radiomontager er en tradition, som går tilbage til 1920′erne. Så sent som i 2005 modtog Kirsten Laumann den prestigefyldte Prix Italia for montagen “Den lille pige med tørklædet” om en ung pige som konverterede til Islam.

- Blandt øvrige radioprogrammer, der nedlægges, er “Eksistens”, “Ultralyd” og “Dokumentarzonen”.

- PÅ tv stopper kulturtransmissioner på DR 1, en planlagt “Eksistens”-serie på DR 2. Desuden bliver der færre tematirsdage på DR 2 og en serie kulturportrætter på DR 2 falder også bort.

jp – leader

luk vinduet

Offentliggjort 5. maj 2007 03:00 Leder: Rigtig radio   MONTAGER og features er krævende, men også givende dokumentargenrer. Når de lykkes, tilfører de nye perspektiver på tilværelsen, der åbner for eftertanke, og ikke sjældent fører de med deres blanding af fakta og menneskelige aspekter til diskussion og forandring i samfundsanliggender.Her taler vi selvfølgelig om dokumentarprogrammer i klassisk forstand, ikke om alle de overfladiske og poppede programmer, der er skudt frem de senere år, og som med et minimum af research og et maksimum af billige dramatiske virkemidler forsøger at bilde især tv-seerne ind, at de får valuta for pengene og reel indsigt i tingenes tilstand.Set i lyset af udviklingen i retning mod radioens og fjernsynets stadig mere leflende, sensationelle og forfladigende udbud af programmer virker det yderst betænkeligt, at DRs generaldirektør, Kenneth Plummer, af sparehensyn har bebudet en lukning af radioens to dokumentar-flagskibe på P1, Dokumentarzonen og Ultralyd. Det er to forholdsvis kostbare programtyper, og derfor er de selvfølgelig fristende at spare væk. Med deres lange produktionstid bliver antallet af produktioner naturligvis forholdsvis begrænset, sammenlignet med andre redaktioners. Til gengæld er der ikke mange redaktioner, hvis programmer kan prale af at blive genudsendt så mange gange eller som har høstet så mange priser, både herhjemme og i udlandet, hvor man placerer DRs dokumentarprogrammer i eliteklassen. Man kunne sammenligne med Matador, som var dyr at indspille, men som til gengæld har vist sig at være nærmest uopslidelig. At Danmarks Radio skal spare og skære ganske betydeligt som følge af diverse bestyrelsers og direktørers katastrofale talentløshed i disciplinen elementær budgetstyring er en kendsgerning, der uundgåeligt må koste nedlæggelse af programmer og fyring af medarbejdere. Det virker bare som en farlig udvikling i Danmarks Radios public service-forpligtelse, at man på denne måde agter at fjerne en væsentlig del af radioens kritiske, dybdeborende og unikke program-typer. Derfor må beslutningen selvfølgelig gøres om.

Dansk PEN til Plummer….

Til Danmarks Radio

Generaldirektør Kenneth Plummer

DR-Byen

Emil Holms Kanal 20

0999 København K

                                                            Den 4. Maj 2007

Kære Kenneth Plummer,

Det er med dyb beklagelse, at vi i de senere år har set Danmarks Radios udbud af kulturprogrammer, heriblandt ikke mindst litteraturprogrammer, blive både formindsket og forringet. Oplæsningerne er nu på vej ud, ligesom radiomontagen, det egentlige radio- og tv-teater og hovedparten af udsendelserne om litteratur, film, teater, kunst og musik.Vi er af den opfattelse, at der kun indirekte er en sammenhæng mellem denne udvikling og institutionens nuværende økonomiske krise i forbindelse med bygningen i Ørestaden.

Den primære forklaring er, at en public-service institution efter politikernes – og dermed en
følgagtig driftsledelses – opfattelse kun har eksistensberettigelse, hvis den betjener hovedparten af befolkningen. Store seer- og lyttertal legitimerer så at sige opkrævningen af licens.

Paradoksalt nok kan dette mål kun nås ved at man programpolitisk lægger sig tæt op ad de kommercielle kanaler hvorved man svigter den betjening af minoritetsgrupper, som er en væsentlig side af public-service begrebet. Men den, der vil tilfredsstille alle, tilfredsstiller ingen. Vi betaler ikke licens for kun at se de samme livsstilsprogrammer, som findes på andre kanaler eller at opleve bl.a. litteraturen præsenteret uden dybde og fokus på linje med anden underholdning.

Vi mener, at der for øjeblikket er stor grund til frygt for litteraturens og kulturprogrammernes fremtid på landets licensfinansierede public-servicestation, der tilsyneladende er indstillet på at svigte sine forpligtelser.

Måtte I hurtigst muligt komme på bedre tanker

Med venlig hilsen

Anders Jerichow, formand for Dansk PEN

Frants Iver Gundelach, formand for Dansk Forfatterforening

Leif Davidsen, næstformand i Danske Skønlitterære forfattere

 

link: http://www.berlingske.dk/kultur/artikel:aid=894070

Kronik i Politiken

DR sænker radioens public-service flagskibe

Væk med den undersøgende journalistik og den klassiske montage, der ellers har indbragt DR verdensmester-titlen i radio gennem årtier.For mindre end et år siden aftalte DR og politikerne, at der skal gøre en stor indsats for at bevare DRs bidrag til den danske kulturarv: DRs arkiver skulle digitaliseres og gemmes. I disse dage sørger DRs ledelse ensidigt for, at der bliver meget lidt at gemme fremover.
Det er en overset, men skandaløs begivenhed, at DR nu forsøger at aflive to højt skattede radiogenrer: den undersøgende dokumentar og den store lydfortælling, kendt som, radiofonisk montage.
De to programmer er samlet i DokumentarZonen på P1, som i flere år har haft stigende lyttertal oven i den brede store skare af mangeårige fans. Her har en stribe senere vindere af journalistiske priser for grundig journalistik fået deres indgang til den undersøgende genre. Her kan man som et af de sidste steder i Danmark faktisk gå i dybden med en sag.Samtidig ønsker man lukning af det ksperimenterende program Ultralyd, der har udviklet fænomenale talenter til både radioen og landets journalistik i øvrigt gennem mange år.
Radiomontagen med berømte fædre som Willy Reunert, Christian Kryger, Viggo Clausen og Christian Stentoft er beundret og efterlignet i hele den internationale radioverden.
De seneste 30 år har danske montager 21 gange vundet et ”VM” ”EM” eller ”sølv-medalje” hjem til Danmark, senest ved Prix Italia i 2006. En præstation, som ingen anden statsradiofoni kan matche, og som globalt har skabt respekt og beundring for den danske lyd- og montagetradition.
Radiodokumentaren har i to årtier været dagsordensættende utallige gange og har vundet de mest prestigefyldte journalistiske priser i Danmark, herunder Cavling-prisen og (to gange) Kryger-prisen. Den er et af DR’s sidste og mest grundige redaktionelle områder med undersøgende dokumentarjournalistik. Et område, som alle politiske partier – og DR selv – berømmede, da de indgik det seneste medieforlig i juni 2006.
Det seriøse, grundige dokumentarstof skulle netop være en kerne public-service ydelse.  Nu har DR’s topchefer tilsyneladende glemt alle de fine intentioner. For en besparelse på blot syv millioner udraderer man en både kunstnerisk og dybdeborende tradition, alle andre lande misunder os.
Så små penge – i den store sammenhæng – må kunne findes ved smartere tænkning.

Vi opfordrer alle – og ikke mindst radioens trofaste lytterskare – til at protestere over DR-chefernes voldsomt kvalitetssænkende manøvrer.