Endnu en løgnagtig på-vej-ud-af-døren-sviner til den genre, Anders Kinch-Jensen (med flere, I ved hvem I er…) henrettede i 2008.
1. Montagen er IKKE ‘nyheder’. Det er alment menneskelige historier uden for tid og rum – skabt med omhu for at kunne være evigtgyldige, og dermed kunne genudsendes eller, i moderne termer, podcastes, i en uendelighed…havde der været folk tilbage der kunne håndværket, kunne der naturligvis også være produceret fremragende monteret radio ud af flygtningekrisen….også med ultrakort varsel.
2. Produktionstiden har ikke været fem måneder siden 1995…lønnen derimod har altid været konstant, svarende altid til ca. en måneds moderne journalistløn per montage. Fastansatte(og de var få, gruppen, der også var konsulenter for freelancere – bestod til sidst af 5 producerende medarbejdere) leverede i 2008 hver min. fire store montager+8 mindre+diverse til fladen om året…(der var nok at lave – disclaimer: var der selv – var afløsende redaktør, da alt blev lukket)
3. Monteret radio er en metode. Udviklet via Willy Reunert efter besættelsen, senere ført til perfektion af Viggo Clausen, Niels Peter Juel Larsen, Christian Stentoft, Mads Baastrup, Stephen Schwartz, Torben Paaske, Peter Kristiansen og utallige andre enorme talenter(ingen nævnt, ingen glemt), der alle sammen brændte op i Danmarks Radio uden hverken at blive rige eller berømte – kun for montagen! (mere her: http://www.information.dk/19109)
Monteret radio er ikke et produkt. Det er en metode. Og den er svær.
Det ville have klædt P1 at beholde metoden – men end ikke det, kunne du finde ud af…
Farvel!http://politiken.dk/kultur/medier/ECE2852106/p1s-afgaaende-kanalchef-vi-kan-ikke-vente-5-maaneder-paa-en-montage/
Farvel….
september 23, 2015P1: Vi har ikke råd til montage
november 5, 2012Third Ear lever, men hvad med DR?
Det danske digitalmagasin Third Ear har netop modtaget et års kunststøtte til at fortsætte produktionen af deres prisvindende podcasts, der har fornyet interessen for kreativ radio-dokumentarisme. I 2007 forsvandt traditionen fra DR, som ingen planer har om at bringe montagen tilbage
….DR og P1 mødte skarp kritik, da de i 2007 nedlagde Dokumentarzonen, herunder Montage-afdelingen, og Ultralyd. Anders Kjærulff, der dengang var afløsende redaktør på Dokumentarzonen, ser prioriteringen som fatal for radiomontagetraditionen:
»I og med at DR fyrede hele montagegruppen og staben bag Ultralyd samtidigt, tog de livet af godt 55 års erfaring med radiodokumentarisme – i øvrigt for en besparelse, der svarede til et enkelt afsnit af X-factor,« siger Kjærulff. Verdensanerkendte Kirsten Laumann, der efter Montagens lukning kun har produceret en enkelt udsendelse via kunststøtte, tegner samme billede: »Først og fremmest er det trist. Vi har dannet skole i det meste af Europa, og her kan de ikke forstå, at man i Danmark ikke har haft råd til at fortsætte den tradition. Nu, som pensioneret, betyder det også, at jeg savner noget ordentligt at høre i radioen.«
P1’s kanalchef, Anders Kinch-Jensen, begrunder nedlæggelsen med de generelle nedskæringer i forbindelse med DR-byggeriet, men påpeger, at de i stedet opbyggede en væsentlig dokumentar-, feature- og reportageproduktion. »Den klassiske montage og den eksperimenterende lydkunst har vi fortsat ikke penge til, medmindre vi lukker flere andre redaktioner og hæver genudsendelsesprocenten yderligere – og så vil mange lyttere vælge P1 fra,« siger han og fortsætter: »P1’s udfordringer er langt større i dag – bl.a. med kun en halv FM-kanal til rådighed – så det vil være dumt at omprioritere kraftigt på kanalen til fordel for et hjørne med montage og lydkunst.«
Kinch: P1 følger med tiden i Viggo Clausens navn?
juni 1, 2012‘…Da P1 i 2007 var tvunget til at spare et betydeligt beløb og i samme ombæring gjorde det helt fornuftige at tage rutiner og produktionsvaner op til revision.
Det gjorde vi i respekt for Viggo Clausen og hans radiotradition – men naturligvis især i stor respekt for lytterne i dette årtusinde med ændrede lyttermønstre og nye mediemuligheder. I Georg Metz’ frustration over manglen på den litterære og gennemarbejdede radiomontage overser han helt, at P1 i dag arbejder på en meget bred front og med mange forskellige genrer.
For eksempel radiodrama, features, reportager, dokumentar, satire, rejsebreve, samtaler, fortællinger, interviews og analyser i over 50 vidt forskellige programtyper hver eneste uge året rundt.
Farvel genre!
august 10, 2011så er det vist endegyldigt slut. Third Ear lukker og slukker….trist!
http://mediawatch.dk/artikel/third-ear-lukker-ned?ipauth_no_cache=3bb92ea72a2840ba0f832407767f20f0
Rektor på RUC, Ib Poulsen, som har skrevet doktorafhandling om radiomontagen, er skuffet over nedlunkningen.
”Jeg synes, det er meget trist, at Third Ear bliver nødt til at lukke ned. De har netop som nærmest de eneste forsøgt at videreføre montageradioen,” siger han og frygter, at genren er ved at være død.’
Hvil i fred. Og genopstå snarest….igen.
Ups…De samme folk?? De blev ellers fyret….
september 29, 2009Fra DR.dk:
Det, vi er sat i verden til
06. okt. 2008 13.32
Radiodokumentar, trosstof, sport og nye tv-kanaler var nogle af emnerne, da DR mødtes med lytter- og seerorganisationerne.
DR mødtes den 24. september med lytter- og seernes organisationer for at drøfte udviklingen af DR og DRs programmer. Generaldirektør Kenneth Plummer indledte med at gøre status på udviklingen af DR.
“Mange var bekymret sidste år – ville DR rejse sig igen? Første halvår i 2008 har vist dedikerede medarbejdere, og jeg er imponeret over DRs resultater. Så nu fokuserer vi på det, vi i virkeligheden er sat i verden til,” sagde Kenneth Plummer.
Han underbyggede sin tilfredshed med, at danskerne i gennemsnit bruger tre timer hver dag i selskab med DR på nettet, radio og tv, og at DR har de højeste kvalitetsvurderinger og bliver vurderet som den mest troværdige nyhedsformidler. Og generaldirektøren kunne fortælle, at Koncerthuset nu er i brug, og at DR varmer op til den store åbningskoncert den 17. januar 2009.
“Vi har mange ambitioner og ideer langt ud over vores nuværende økonomiske rammer. Vi kommer med nogle nye initiativer de næste år, men vi har færre midler, og vi er stålsatte på at genoprette økonomien fuldstændig inden udgangen af 2010,” sagde Kenneth Plummer.
Et emne, som også optager DR er programetikken. Generaldirektøren fortalte, at direktøren for DR Programproduktion Mette Bock har sat sig i spidsen for et arbejde med at revidere DRs programetik, så DR altid kan leve op til danskernes krav til os som public service-virksomhed.
Nye og billigere radiodokumentarer
Finn Andersen fra KLF Kirke & Medier spurgte til nedskæringerne inden for DRs radiodokumentarer.
“Selvom vi har måttet spare, så bliver der fortsat sendt meget dokumentar på DRs radiokanaler. Vi har ændret formaterne for radiodokumentar, så vi laver billigere radio i dag, men det er samme historier og de samme folk,” svarede Kenneth Plummer.
Formanden for Sammenslutningen af Lytter- og Seerorganisationer samt KLF Kirke & Medier Lars Peter Melchiorsen spurgte, om DR ikke kan genoptage radiomontagen.
“Montagen er dyr at producere, så derfor er den ikke på vej tilbage i sin tidligere form. Men vi bruger montageelementerne, blot på en anden måde end tidligere,” sagde Kenneth Plummer.
DYR? Under 5 millioner om året for både Montagen og Ultralyd? Samme pris som ET afsnit af X-factor? Dyrt? Og nej, det er IKKE de samme folk – der er siger og skriver EEN fast tilbage – resten blev fyret…de nye er håbefulde studerende.
Re-P1 – information…
marts 8, 20086. marts 2008
P1 udtales rePeat
Et nyt samlingspunkt er blevet skabt blandt landets radiolyttere, som vi må takke DR’s programredaktører, bestyrelse og vores kulturelt sparsommelige regering for. Pludselig taler vi et fælles sprog!
Alle man møder, har nemlig hørt akkurat de samme radioudsendelser som én selv; har endda ofte hørt dem flere gange og derfor grundigt, og så har vi omsider et fælles grundlag at tale ud fra. Jeg må dog indrømme, at de fleste, jeg møder, snyder sig fra de mange programmer om tro og det liberale samfund ved at sætte podcasts til. Men alligevel. Vi mødes og opdager, at vi har hørt det samme. Igen og igen! Kan det være bedre?
Kender I det, når man får en sang i hovedet, man har hørt i radioen, og den bliver ved at køre, indtil man forstår, at det er teksten, der vil sige en noget. Jeg har haft Natasjas Giv mig mit Danmark tilbage rungende i hovedet, men forstod så, at det for mit vedkommende ikke så meget er Ungeren, jeg vil have tilbage, nej det er P1. Mit dejlige overraskende altid nye P1. Der selvfølgelig havde den bagdel, at jeg og mine venner nogle gange havde hørt forskellige programmer og derfor ikke kunne diskutere dem til bunds, men måtte nøjes med at fortælle hinanden, hvad vi havde hørt og erfaret. Det er nærmest et kirke-gaardsk filosofisk spørgsmål, om gentagelsen er bedre end det nye, men i forhold til at høre radio, virker gentagelsen nu trættende, må jeg indrømme.
Ikke klynke
For et par uger siden, det var vist i en genudsendelse, hørte jeg Niels Krause Kjær, der siger til en folkeskolelærerrepræsentant, han interviewer:
“Nu ikke klynke. I den frie verden er det lige som ude på prærien, der bliver skudt med skarpt ind imellem.”
Og jeg, der helt misforstået var glad for at være et moderne menneske, som bor i en storby og ikke ude på en prærie, hvor man kan vælge mellem ingenting og ingenting.
Kære radioteater (nej ikke to minutters krimiserier, men heltimes lange dramatiske spil) kære Ultralyd, kære Montager, kære introduktioner til besynderlig klassisk musik, kære Alfabet, ikke mindst. Jeg savner Jer. Jeg prøver at se fordelen i, at alle vi lyttere hører det samme. Jeg prøver at overhøre den højreorienterede propaganda, der kommer ud, hvor journalisterne helst interviewer eksperter fra Cepos og Copenhagen Business School.
I stedet glæder jeg mig over radioklasssikeren, den bliver ofte sendt, for det er billigt, og så kan man høre, hvad vi kunne præstere på den danske radiofront engang. Radiomontagen er heldigvis genopstartet uden for DR regi på www.radiofoniskselskab.dk, og sådan går det måske også med andre af de fantastiske programmer, vi er mange, der savner. Må de leve videre et sted, indtil de politisk ansvarlige får øjnene op for, at P1 ikke skal udtales Repeat.
bedre sent end aldrig
marts 6, 2008Hidtil sørgeligt overset artikel fra berlingske tidende, 2007:
Debat: Barbarer på direktionsgangen
HVA’ MÆ KULTUREN?
Med sin nuværende ledelse har Danmarks Radio begivet sig ud på en kulturel ørkenvandring. At DR skulle begå kulturelt selvmord netop i en borgerlig regerings periode, er ironisk uden at være morsomt, når man tager i betragtning, at kvalitet er en borgerlig kerneværdi
Af Claes Kastholm Hansen
Ved genbrug i en miljømæssig sammenhæng forstår vi, at man anvender noget brugt til at fremstille noget nyt, men på Danmarks Radio ytrer genbrug sig, som hvis man fisker en allerede anvendt citron op fra skraldespanden og forsøger at presse endnu mere saft ud af den. Men den æterbårne genbrug kan også rumme visse fordele. De daglige magasiner på P1 genbruges som bekendt til det yderste. Tre gange i løbet af døgnet bliver de sendt. Fordelen er, at man nogle gange kan komme til at høre noget, man ikke havde tænkt, man ville høre. Det sker som regel, når man kører i bil.
Således befandt jeg mig mandag aften i denne uge på vej mod Vendsyssel, og da det under hensyn til de lovbefalede hastighedsgrænser er en køretur på en fem-seks timer uden stop, kan man virkelig få powerlyttet noget radio. Tilfældet ville, at et program ved navn »Sommergæsten« havde premiere den dag, og at sommergæsten, der skulle snakke om sig selv og sit musikvalg, var DRs egen Lars Grarup, der bærer den underlige titel mediedirektør og i min erindring glimrer ved to ting. For det første, at han aldrig har gjort sig bemærket, før han til forsvar for den åndløse linie, som nu er lagt på DR, udtalte, at det jo ikke var nogen kunst at lave et program, hvor tre forfattere sad og snakkede om hinandens bøger – en udtalelse, der om jeg så må sige var mere afslørende end mange ord. For det andet, at da de mange afskedigelser på DR begyndte, rejste manden på en syv-ugers ferie til Vietnam.
Magen til elementært ledelsessvigt skal man lede længe efter. I det hele taget er afskedigelserne i DR foregået på en helt uhyggeligt magtfuldkommen, nærmest sadistisk facon i strid modsætning til alle moderne ledelsesprincipper. Hvis DRs bestyrelse forholder sig passivt til denne optræden af Lars Grarup og i det hele taget til den måde, institutionens direktion praktiserer ledelse på, er den ikke sin opgave voksen. Om mediedirektør Grarups indsats som sommergæst er nu at melde, at jeg blev mere og mere forstemt, efterhånden som det ganske lange program skred frem gennem regnmørket. Hans kommentarer til sine musikalske valg var armodige, og når han talte om DR eller sit eget liv, var han farveløs og så banal, at det var en tortur at høre på. Jeg er ked af at måtte udtrykke mig så skrapt, men det er en yderst alvorlig situation; Danmarks Radio er bragt i med en ledelse på dette dannelsesmæssige niveau: den ordinære mediedirektør Grarup, en generaldirektør Plummer, der i bred dannelsesmæssig forstand fremtræder helt barnligt uudviklet, en bestyrelsesformand, der er så lukket, at bestyrelsesformand Pram Rasmussen i A.P. Møller-Mærsk fremtræder som en ren sladdertaske i sammenligning og en bestyrelse, der åbenbart har ladet sig reducere til et gummistempel.
Det forekommer indlysende, at for sådan en ledelse må DRs mere krævende forpligtelser opleves som rent ressourcespild. Derfor vil DR som den eneste statsradiofoni i Europa i fremtiden være uden selvstændig og fagligt kvalificeret formidling af litteraturen, musikken og de øvrige kunstarter. Tænkningens verden, videnskabeligt og politisk, vil være lige så fremmed i DR , som den er for Grarup & Plummer. Og radiomontagen , der med navne som Willy Reunert, Viggo Clausen, Stephen Schwartz, Christian Kryger, Peter Kristiansen, Niels Peter Juel Larsen og adskilligt flere, har placeret DR ikke blot i den internationale elite, men i spidsen for eliten, har disse barbarer naturligvis også nedlagt.
De vidste såmænd ikke engang, hvad de gjorde, for deres ukendskab til radiokunsten er af majestætiske dimensioner.
Om netop radiomontagen står der bl.a. i et nødråb, som netop er kommet mig i hænde: »Udtryksmæssigt har den været en radiofonisk spydspids, den har i sine tematiseringer brudt nye veje, og den har udforsket fortælleformer, der er gået på tværs af den traditionelle skelnen mellem fakta og fiktion. Det er således en særdeles livskraftig genre, der fortsat vil kunne kommentere samtiden på en indholdsmæssigt og æstetisk udfordrende måde.« Dokumentet er udformet af landets førende videnskabelige specialist på området, professor, dr.phil. Ib Poulsen, og underskrevet af tolv fremtrædende kolleger, hvormed det repræsenterer hele landets videnskabelige elite inden for kultur, medier og kommunikation. Dokumentets høje faglige niveau og dets fremhævelse af kvalitetsdimensionen vil formentlig betyde, at det i forhold til DRs ledelse er spildte Guds ord på Balle-Lars, men jeg håber, at andre gode kræfter vil blive opmærksomme på, hvad der står på spil. At Danmarks Radio begår kulturelt selvmord netop i en borgerlig regerings epoke er en tak for ironisk.
Fremtiden for radioen?
februar 14, 2008| UDDRAG af klumme i radionyt.com: Fremtiden i radioen? Ja, hva’ så med den? fra Torsdag 7. februar 2008 Af Thorkild Ellerbæk |
 ….…”Det er meget trist, at DR nu og i fremtiden står med en topledelse for hvem jeg tror radioen er og bliver et stedbarn. De vil føle sig forpligtede overfor radioen, men elske den, det kommer de næppe til. Så når julegaverne skal deles ud (læs: bevillinger) får de smukke, glade og ikke så besværlige tv-børn de store pakker, mens stedbarnet, som ikke rigtig er så synlig og tit også er lidt besværlig, får noget mindre og må klare sig så godt som det nu kan lade sig gøre.At stedbarnet rent faktisk er fundamentet i familien og igennem generationer har været det bærende element i det brand DR er i danskernes bevidsthed synes ikke at have den store betydning. Jeg frygter, at det kun kan gå tilbage for DR-radio på trods af, at der findes en masse mennesker i systemet som kæmper for at holde gejsten oppe i svære tider”……”På nettet kommer der kamp i den kommende tid. Især flere og flere unge vælger computeren som radiomodtager. De arbejder ved den, spiller musik på den og lytter også radio der. Det kan være, at de blot kører deres almindelige radiostation på nettet, men jeg møder en del unge, som nu for alvor bruger radio-on-demand. De er selektive i valget af hvad de vil høre og finder gerne tilbage for at finde et program de har hørt om og gerne vil høre. Netradio er dog stadig ”bare” almindelig radio sendt på nettet. Der ligger et stort udviklingsarbejde i at målrette radio til netbrugerne og de muligheder, der ligger i dette medie. Vi skal arbejde os frem nye formater for udsendelser, den gængse fortælleteknik er ikke gyldig på netradio og brugernes ønsker om at kunne vælge og vrage skal tilgodeses. Det bliver udfordringen fremover og det betyder bl.a. at der måske bliver plads til alle rigtige radiofolks hjertebarn igen: radiomontagen. Den vil kunne få en god platform på nettet for de lyttere som vil mere end blot underholdes. Det kunne også være en udvikling af helt nye formater på drama og hørbar litteratur. ” Læs hele kommentaren på radionyt.com |
montagen og fremtiden 